Formål

Indledende noter

Ordet "Infosoc" kommer af

"copyrights and related rights in the information society".

Ifølge Kommissionens informationstjeneste er formålet med direktivet følgende: (http://europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/l26053.htm)

At tilpasse lovgivningen om ophavsret og beslægtede rettigheder til den teknologiske udvikling, navnlig informationssamfundet, og i fællesskabslovgivningen at indarbejde de væsentligste internationale forpligtelser, der følger af de to traktater om ophavsret og beslægtede rettigheder, der blev vedtaget i december 1996 inden for rammerne af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).

Bemærk i indledning og omtale: Intet dramatisk i infosoc-direktivet - blot en tilpasning til udviklingen.

Om harmonisering:

Direktivets betragtning nr. 1

(1) Traktaten foreskriver oprettelse af et indre marked og indførelse af en ordning, der sikrer, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. En harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder bidrager til at opnå disse mål.

Om økonomi og vederlag:

Direktivets betragtning nr. 10:

(10) Hvis ophavsmænd og kunstnere skal kunne fortsætte deres kreative og kunstneriske arbejde, er det nødvendigt, at de modtager et passende vederlag for anvendelsen af deres værker, og det samme gælder producenterne, der skal kunne finansiere dette arbejde. De investeringer, der er nødvendige for at fremstille varer som f.eks. fonogrammer, film eller multimedieprodukter og tjenesteydelser som f.eks. bestillingstjenester, er meget betydelige. En passende retlig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er nødvendig for at sikre et sådant vederlag og muliggøre et tilfredsstillende afkast af investeringerne.

Europa-Parlamentet skriver i dens betænkning (begrundelse for de 58 ændringsforslag):

2) Der må nødvendigvis gøres noget for at skabe et miljø, der virker stimulerende for kreativiteten og investeringerne på både de traditionelle markeder og de nye markeder for intellektuel ejendomsret, som befinder sig i en rivende udvikling. For at opfylde denne målsætning er det nødvendigt med en gennemskuelig, tidssvarende og effektiv beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret. Uden en hensigtsmæssig retlig ramme, som skal indføres i god tid, vil der ikke være nogen tilskyndelse til produktion i det nye multimediemiljø, eller måske vil produkterne ligefrem blive ødelagt af piratvirksomhed, hvad der vil gå ud over ophavsmændene, de fortolkende og udøvende kunstnere og producenterne af andre former for beskyttet materiale. De negative følger vil uundgåeligt ramme de beslægtede erhverv, brugerne af andet beskyttet materiale (som f.eks. leverandørerne af on-line- og off-linetjenester) og ikke mindst forbrugerne, som ville få færre produkter eller produkter af ringere kvalitet til deres rådighed.

5) Direktivforslaget er udtryk for en bestræbelse på at opnå balance mellem rettigheder og interesser, som er meget forskellige og ofte modstridende, nemlig rettighedshavere, multimedie-underholdningsindustrien og brugerne. På den ene side skal ophavsmændenes kreativitet sikres og styrkes over for den globale konkurrence, og på den anden side må der hverken ske en indskrænkning af erhvervslivets muligheder for innovation eller interesserne hos dem, som ønsker at få adgang til frembringelserne.

Udtalelse fra Udvalget om Økonomi, Valutaspørgsmål og Industripolitik:

9) Det aktuelle forslag sigter ikke mod at ændre det høje beskyttelsesniveau for ophavsret, som allerede findes i EU, og som sikrer balancen mellem ophavsmændenes og brugernes forskellige interesser. Det forsøger dog at tage højde for ændringerne i det teknologiske miljø som følge af udviklingen i informationssamfundet.

18) De spørgsmål, som behandles i dette direktiv, behandles også af vore handelspartnere, f.eks. USA. Det bør sikres, at Den Europæiske Unions rammelovgivning er i overensstemmelse med den relevante lovgivning i tredjelandene.

Udtalelse fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse:

Man har set frem til direktivforslaget med både forventning og bange anelser. Forfattere, komponister, udøvende kunstnere, radio- og tv-foretagender og fremstillere af fonogrammer ved, at selve den teknologi, som sætter dem i stand til at udsende deres materiale, i mere udpræget og langt højere grad end nogensinde før åbner mulighed for pirat- og parasitvirksomhed. Talent skal plejes og belønnes, ellers vil det visne, hvilket vil have konsekvenser for både forbrugerne og brugerne og for de vigtige nye beskæftigelsesmuligheder, som følger med det kreative indholds tilrettelæggelse forud for dets anvendelse som software til de nye forskellige markeder.

Forbrugerne og brugerne har imidlertid andre bekymringer, som vedrører kernen i den ligevægt, som direktivet forsøger at skabe. Kommissionen ønsker at skabe ligevægt mellem på den ene side ønsket om i videst muligt omfang at fremme kreativ virksomhed og på den anden side at lette spredningen af sådanne værker til brugerne. Brugerne af rettigheder er bekymret over, at et direktiv, som kun beskytter deres adgang ved en udtømmende liste over undtagelser, som i sig selv ikke er harmoniserede, men er afhængige af medlemsstaternes praksis, vil kunne undergrave etablerede former for adgang. Rettighedshaverne er desuden måske ikke identiske med skaberne af et originalværk eller en frembringelse, men er trådt til for at købe skabernes interesser og bruger ophavsretten for at se, hvad markedet kan bære.

Udtalelse fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse og Medier:

7) Harmonisering af ophavsretten og beslægtede rettigheder er af stor betydning for den intellektuelle kreativitet. Dens beskyttelse bidrager til at sikre, at den kreative virksomhed i ophavsmændenes, de udøvende kunstneres, producenters og forbrugeres interesse bevares og udvikles. Med direktivet om beskyttelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder påtager Fællesskabet sig således sit kulturelle ansvar i henhold til artikel 128 i EF-traktaten.

8) På mellemlang og lang sigt kan ophavsmænd og udøvende kunstnere kun være kreative, hvis de modtager et passende vederlag for benyttelsen af deres værker. Særlig opmærksomhed i denne forbindelse bør ydes den videre udvikling af privatkopiering. Reproduktion af lyd-, video- og audiovisuelt materiale til privat brug er i de fleste medlemsstater undtaget fra den eksklusive reproduktionsrettighed. For at kompensere rettighedshaverne for de herved opståede tab, har 11 ud af 15 medlemsstater vederlagsordninger, der adskiller sig i art og omfang. I de fleste medlemsstater skelnes der ikke mellem et analogt og digitalt område. I modsætning til analog kopiering har digital privatkopiering dog to nye kendetegn: For det første kan der udfærdiges et vilkårligt antal kvalitativt perfekte kopier (kloner), for det andet er en spredning over et stort område mulig ved hjælp af nye formidlingsteknikker. De risici, som herved opstår for rettighedshaverne, er enorme og vil med den hurtige videre spredning af digitalteknik fremover snarere stige end aftage. De nye teknologier vil fremover dog også give mulighed for ved hjælp af tekniske beskyttelsesstandarder at forhindre en ukontrolleret udbredelse af værker, som går ud over den rent private anvendelse og som er til skade for rettighedshaverne.

11) På grund af den globale indbyrdes afhængighed af de i direktivet omtalte aspekter må der sørges for, at den retsramme, som EU indfører, på de vigtigste punkter er afstemt efter lovgivningen i andre tredjelande, som er markedsbeherskende på dette område. Det gælder om at forhindre ulemper for europæiske rettighedshavere og indholdsproducenter i den globale konkurrence.

Interessant betragtning - om afskaffelse af vederlagsordningen:

Betragtning nr. 39, ændringsforslag nr. 2 ved 2. behandling:
Produkter, der gøres til genstand for tekniske foranstaltninger som omhandlet i artikel 6, bør ikke være omfattet af en vederlagsordning.

Begrundelse: Forbrugeren må ikke bebyrdes med betaling af afgifter på udstyr eller optagelsesmedier, når tekniske foranstaltninger forhindrer forbrugeren i at foretage privatkopiering eller gør det muligt at foretage direkte betaling til rettighedshavere.

Forslaget blev dog afvist af Kommissionen, der nøjes med formuleringen, at "medlemsstaterne bør tage behørigt hensyn til den teknologiske og økonomiske udvikling".

Europa-Parlamentets ændringsforslag nr. 13 i anden høringsrunde.
EU-Parlamentet ville gerne have indskærpet i direktivet, at medlemsstaterne skulle sikre privates ret til at tage kopier, hvis kopiering er omfattet af en vederlagsordning.

Hvis medlemsstaterne forpligter forbrugerne til at betale en afgift på maskiner eller datamedier til kopier (artikel 5, stk. 2, litra b)), skal de sørge for, at forbrugerne reelt kan tage disse kopier. Ellers betaler forbrugerne for kopier, som de på grund af tekniske beskyttelsesforanstaltninger slet ikke kan tage.

Et fornuftigt resonnement, som dog heller ikke blev fulgt af Kommissionen.

Til POLITIKERNE (et eller andet sted):

Jfr. betragtning nr. 9: Direktivet som helhed forsøger at sikre en "Normal udnyttelse af værket, og som ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser" (hvorfra kan jeg bedst citere:

i rettighedshavernes legitime interesser eller strider mod den normale udnyttelse af deres værker eller andre frembringelser.

Kulturministeriets gennemførelse

Infosoc-direktivet

Kulturministeriets lovforslag om importforbud er derimod i direkte modstrid med Kommissionens synspunkt om ophavsret contra konkurrence.
    Kulturministeriet vil med lovforslaget indføre lige præcis det, som Mario Monti vil bekæmpe.
Kulturministeriet vil indføre et system, som gør det muligt for producenterne at tage kunstigt høje priser, og som går ud over forbrugernes valgmuligheder.

1. En eller flere kunstnere skaber et værk.
2. En producent investerer i en udgivelse af værket.
3. En forbruger vil bruge værket til sit eget private brug (f. eks. læse en bog).
4. Forbrugeren vil gerne betale.
5. Kunstnerne og producenten får derfor det vederlag, som gør det muligt for dem at fortsætte den kunstneriske produktion.

Hvad er der galt i det billede?

    - Jo, hvis bogen er udgivet i USA, skal forbrugeren ikke have lov at købe bogen.
- Hvorfor ikke?
    - Fordi han er så uheldig at bo i Danmark!

2 trin:

Gennemgå først, hvad Parlamentet mener, at infosoc-direktivet skal bruges til.
I andet afsnit ser vi på, hvordan det harmonerer med Kulturministeriets fortolkning.