24 Nordjyske

Kommentarer til artiklen i Nordjyske Stiftstidende, den 17/2-2006

Ensomt slag for ytringsfriheden

14 år?	Der gik altså kun 3 år.
Uden advokat	Nordjyskes artikel er et godt eksempel på, hvor svært det er at forstå sagen uden kendskab til filmbranchen. I forvejen har jeg mere praktisk erfaring end de fleste advokater efter adskillige retssager i både Østre Landsret, Vestre Landsret og Højesteret og en tidligere sag ved EF-domstolen. Jeg fører sagen, fordi det er det hurtigste og det letteste.
EU har fejlet!	Det sagde jeg ikke. Jeg indledte med at sige, at EU er i krise - med henvisning til, at to folkeafstemninger har forkastet EUs forfatning. Det har andre sagt før mig, og det er blot en konstatering - ikke et angreb. Derefter foreslog jeg en løsning. Læs talen her.
32 minutters bandbulle?	Sådan opfatter jeg ikke min tale, og jeg beklager kun, at Nordjyske ikke ville lade læserne danne deres egen vurdering ved at gøre opmærksom på, at talen er offentliggjort på denne hjemmeside. Jeg plejer at sige, at jeg skulle til Luxemborg for at redde EU - i hvert fald havde jeg ingen intentioner om at skælde ud på dommerne.
Dårlig opførsel - og sagde han sådan?	Det er dårlig opførsel at skære ansigter af modparten, men jeg kom godt nok til at ryste på hovedet en enkelt gang, nemlig da Henrik Vilstrup kom med teorien om, at frihandel måske førte til, at producenterne hævede priserne i USA for derved at fastholde de højere priser i EU. Det synes jeg var lige opfindsomt nok. Teorien om, at importørerne vil score differencen selv er derimod et udtryk for manglende forståelse for basal markedsøkonomi. Jeg bemærkede ikke, at Henrik Vilstrup sagde sådan. Det er kun monopoler, der kan tage kunstigt høje priser. Parallel-importører arbejder i sagens natur på et frit marked. De konkurrerer om at sælge billigst - ikke mindst aktørerne på internettet. Selvom man forestiller sig, at alle importørerne gik sammen og aftalte fælles høje priser, ville det hurtigt blive stoppet af den danske konkurrencelov.
Det mundtlige indlæg	Polen er trådt ind i sagen med et skriftligt indlæg (det er ikke bare "et brev"). Det er det skriftlige indlæg, Domstolen lægger vægt på. Faktisk springes den mundtlige forhandling normalt over, medmindre en af parterne anmoder om den. Jeg har anmodet om en mundtlig forhandling for at illustrere den praktiske virkning af direktivet med plancher og eksempler (det fremgår af Retsmøderapporten, at jeg fik lov til dette), og for at svare på de andres skriftlige indlæg. Det har ingen betydning, at Polen ikke var til stede.
Polens fravær	Jeg har ikke ærgret mig over Polens fravær.
Den ensomme tumpe?	Nordjyske og jeg havde dels aftalt, at jeg skulle læse teksten igennem for at rette faktuelle fejl, og at der skulle være en henvisning til denne hjemmeside, så folk, der ønskede det, kunne læse min tale. Men Nordjyske vil hellere fremstille mig som den ensomme tumpe, der kæmper en forgæves kamp. Jeg takker debatredaktionen for, at jeg fik lov at fortælle om ytringsfrihedens betydning (læs her). Jeg var på talerstolen 2 gange efterfølgende: Dels for at svare på et spørgsmål fra generaladvokaten, og dels for at gøre opmærksom på, at både Kommissionen, Rådet og Parlamentet (ligesom Johan Schlüter) havde afvist, at ytringsfriheden er overtrådt, fordi borgerne stadig har ret til at ytre sig. De har alle overset, at ytringsfriheden også forbyder censur, dvs. den sikrer adgang til informationer og tanker. Det havde nuanceret artiklen lidt. Det er ikke særligt vigtigt, at jeg kunne have været mere præcis i svaret til generaladvokaten.