|
Retsmøderapporten
Retsmøderapporten udarbejdes af den refererende dommer, der er udpeget af Domstolen. Rets-møderapporten indeholder en kort gennemgang af sagens faktiske omstændigheder og et resumé af parternes synspunkter. Hvis man ikke vil læse de lange skriftlige indlæg, kan man nøjes med at læse retsmøderapporten.
Selvom der er 13 dommere og en generaladvokat på sagen, så drøfter de ikke de skriftlige indlæg, som parterne har indsendt - de drøfter kun retsmøderapporten. Det er derfor vigtigt, at retsmøderapporten er korrekt.
Parterne opfordres til at kontrollere, at deres synspunkter er korrekt gengivet. Som det fremgår af min tale til Domstolen, er jeg ikke 100 % tilfreds. Jeg er tilfreds med gengivelsen af Polens synspunkter, og jeg er også tilfreds med, at mine synspunkter ikke er fordrejet eller forkerte, men der mangler nogle vigtige ting. Jeg har derfor sendt 3 breve til Domstolen med synspunkter og faktiske omstændigheder, jeg gerne vil have, at Domstolen tager stilling til.
Det er den refererende dommer, der afgør, om han vil tage hensyn til mine bemærkninger.
Laserdiskens bemærkninger om magtfordrejning og regional konsumption (pdf: 52 K).
Laserdiskens bemærkninger om hjemmel (pdf: 52 K).
Laserdiskens bemærkninger om låne/leje-direktivet (pdf: 52 K).
|