Ordforklaring
| Konsumption |
Et ophavsretligt begreb, der er knyttet til spredningsretten. Når konsumption indtræder, udtømmes spredningsretten, dvs. at den ophører. Konsumption indtræder, når rettighedshaveren giver samtykke til spredning, f. eks. i forbindelse med udgivelse. Det betyder alt ialt, at udgivne eksemplarer frit må spredes, mens piratkopier ikke må spredes.
International konsumption betyder, at det er lige meget hvor i verden, at rettighedshaveren har givet samtykke. International konsumption er den eneste konsumption, der giver ophavsretlig mening, idet de to andre former for konsumption blot tilføjer en uvedkommende konkurrencebegrænsning.
Regional konsumption (eller EU-konsumption) betyder, at rettighedshaveren ikke alene skal have givet sit samtykke, men tillige skal have givet samtykke til spredning i EU (EØS-området), før eksemplarerne må sælges der. Regional konsumption er en konkurrencebegrænsende foranstaltning, der gør det muligt for multi-nationale producenter at forhindre salg af internationale udgivelser i Europa. Dermed tvinges butikkerne i EU til at købe de samme varer af rettighedshaverne i EU til højere priser.
National konsumption betyder, at rettighedshaverens samtykke til spredning kun gælder i det land, hvori værket er udgivet. National konsumption forbyder enhver form for parallelimport og beskytter på den måde et lands egen industri. National konsumption har aldrig været tilladt i EU.
|
Magt-
fordrejning |
Et EU-retligt begreb, der medfører ugyldighed. Der er tale om magtfordrejning, når en EU-institution anvender en beføjelse til at varetage et uvedkommende hensyn.
Det er min opfattelse, at der er tale om magtfordrejning, når Rådet eller Kommissionen anvender en regel, der har til hensigt at forhindre spredning af piratkopier, til at beskytte virksomhederne mod konkurrence. |
| Piratkopi |
Tidligere var en piratkopi defineret som et værkseksemplar, der var ulovligt fremstillet. Idag er en piratkopi defineret som et værkseksemplar, der er fremstillet uden rettighedshaverens samtykke.
Der er forskel i de tilfælde, hvor det er lovligt at fremstille eksemplarer uden rettighedshaverens samtykke, f. eks. i lande, der ikke har en ophavsretslov. |
| Proportiona-litetsprincip |
Det forpligter EUs institutioner til blandt flere mulige midler for at nå et mål, at vælge det middel, der i forhold til borgerne er mindst indgribende. |
| Reproduktions-ret |
En ophavsretlig eneret til at tillade fremstilling af et værk eller eksemplarer af det. Sammen med spredningsretten er det et vigtigt middel til at forhindre piratkopiering. Reproduktionsretten gør det ulovligt at fremstille kopier uden rettighedshaverens tilladelse. |
| Spredningsret |
Oprindeligt var det meningen, at spredningsretten skulle beskytte rettigheds-havere mod salg af piratkopier. Spredningsretten virker således som et vigtigt supplement til reproduktionsretten.
Idag anvender Kommissionen spredningsretten til at beskytte internationale rettighedshavere mod konkurrence i EU. Det er op til EF-domstolen at afgøre, om Kommissionen får lov til at begrænse konkurrencen i EU på den måde. |
|