Kommissionen
Kommissionen er centralt placeret i EU-systemet. Det er Kommissionens opgave at gennemføre det europæiske fællesskabs projekt. Hvert land har en kommissær, men kommissæren repræsenterer ikke sit land, men er forpligtet til at arbejde for fællesskabet. I Kommissionen er der ansat omkring 30.000 mennesker.
EU-kommissionen har beføjelser, som går på tværs af det, vi normalt kender fra et demokrati:
- Kommissionen foreslår nye love. Det er f.eks. Kommissionen, der udarbejder direktiverne.
- Kommissionen holder øje med, om EUs love bliver overholdt.
- Kommissionen kan straffe virksomheder med bøder, hvis konkurrencereglerne overtrædes.
Et demokrati er kendetegnet ved, at den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt er adskilt, men i EU-systemet er disse beføjelser i høj grad samlet hos Kommissionen. Idag har Parlamentet beføjelser til at kassere et lovforslag, og der er en - begrænset - adgang til at gå til EF-domstolen, men Kommissionens 30.000 medarbejdere er de egentlige magthavere i EU.
Lobbyisterne
Der er omkring 15.000 fuldtidsansatte lobbyister i Bruxelles, hvor Kommissionen holder til. En lobbyist er ansat af en interesseorganisation eller en virksomhed, og det er hans opgave at påvirke embedsmændene på en sådan måde, at arbejdsgiverens synspunkter bliver hørt, og så EU-reglerne udformes eller administreres, så de er til størst fordel for arbejdsgiveren.
Lobbyisterne har daglig og nær kontakt med de personer, der træffer beslutningerne på de forskellige områder, hvadenten det er embedsmænd fra Kommissionen, Parlamentet eller Rådet. Lobbyisterne bearbejder embedsmændene på forskellige måder:
| Bestikkelse |
Hjernevask |
Eksperthjælp |
| Den traditionelle form for bestikkelse ("du får 1.000.000 EURO, hvis forslaget bliver gennemført på denne måde") er lidt risikabel. Tilbuddet lyder måske sådan: "Hvis forslaget går igennem, får vi brug for en god mand af din kaliber og med din indsigt. Hvad siger du til at arbejde for os til en årsløn på 1.000.000 EURO?". |
Vedvarende ensidig påvirkning har den virkning, at man ender med at tro på budskabet, ligegyldigt hvor tåbeligt det er. Korruptionsproblemer har fået den amerikanske kongres til at forbyde lobbyisterne adgang til kongresmedlemmernes motionsrum, så de i det mindste kan være i fred her. Lobbyisterne er alle vegne. |
De dygtigste lobbyisters arbejde er umærkeligt. De har et overlegent kendskab til deres emne og er så venlige at tilbyde deres ekspertise til de embedsmænd, der arbejder med en sag eller et lovforslag. Embedsmændene tager glædeligt mod hjælpen og opdager slet ikke, at de bliver udnyttet. |
Problemet med lobby-systemet er, at det i sagens natur er dem med flest penge, der får mest indflydelse. Fru Knudsen har jo ikke ansat lobbyister til at varetage sine interesser, og det er begrænset, hvor mange penge miljøaktivister råder over til at bevare Karup å. Men det er ikke et problem for Sony eller Microsoft at hyre en hær af lobbyister til at begrænse konkurrencen i EU.
33 mia. kr. årligt alene i Danmark kan betale for en hel del indflydelse (se Højere priser).
Parlamentet
Parlamentet er EU-systemets demokratiske element, idet medlemmerne bliver valgt ved direkte demokratiske valg. Tidligere skulle Kommissionen blot høre Parlamentet, men ikke nødvendigvis lytte til det. Idag skal direktivforslag også vedtages af Parlamentet, før de træder i kraft.
Men når Parlamentet udtaler sig om fortolkningen eller gyldigheden af et direktiv (som i denne sag), bliver de enkelte medlemmer af Parlamentet selvfølgelig ikke spurgt. Parlamentet har ansat embedsmænd, som i princippet udtaler sig på Parlamentets vegne, og disse embedsmænd er lobbyisternes mål. Derfor kan der være himmelvid forskel på det, Parlamentet siger i forbindelse med et direktivs vedtagelse, og på det, embedsmændene siger om direktivet bagefter.
Rådet
Rådet består af de enkelte medlemsstater, og det vedtager de direktiver, som Kommissionen foreslår. Det hedder derfor Rådets direktiv nr. dit-og-dat. Idag skal direktiverne også vedtages af Parlamentet. Et moderne direktiv hedder derfor Rådets og Parlamentets direktiv nr. dit-og-dat.
Når der skal stemmes for et direktiv, sender den danske regering en repræsentant for Danmark. Direktivet drøftes på et rådsmøde, og der stemmes. Direktiver vedtages med et kvalificeret flertal, så der kan godt vedtages direktiver, selvom Danmark er imod.
Når Rådet udtaler sig i denne retssag, bliver de enkelte medlemsstater selvfølgelig heller ikke spurgt om deres mening. Rådet har ansat embedsmænd, som i princippet udtaler sig på Rådets vegne, og de er også naturlige mål for lobbyisterne.
I den virkelige verden er det derfor ikke specielt besynderligt, at Kommissionen, Parlamentet og Rådet er enige i deres vurdering af infosoc-direktivets virkning og gyldighed, selvom de nu giver udtryk for synspunkter, der er modsat det, de enkelte kommissærer siger, eller i strid med det, medlemsstaterne plejer at sige, eller modsat det, parlamentsmedlemmerne tidligere har sagt.
Nu taler embedsmændene, og de er nært knyttet til lobbyisterne.
|