Til forsiden (Click here for english version of this website)

Sag C-479/04: Laserdisken mod EU-kommissionen

EU-kommissionen vil med infosoc-direktivet afskaffe frihandel
med lande udenfor EU og indføre censur i gammel sovjetisk stil.

Laserdisken har bragt Kommissionens direktiv for EF-domstolen - følg med i sagen her!


Sidste nyt:
Laserdiskens
tale til
EF-domstolen
14/2-2006

Hovedpunkterne

Sådan manipulerer
EU-kommissionen

Konsekvenserne
Højere priser
Mindre udvalg
Ringere kvalitet
Mere piratkopiering
Praktiske problemer

Retssagens forløb
Forelæggelsen
Laserdiskens indlæg
Polens indlæg
Kommissionens indlæg
Parlamentets indlæg
Rådets indlæg
Retsmøderapporten
Hvad ender det med?

EU før og nu
Om konkurrence
Om parallelimport
Om verdenshandlen
Regionalkoder & DVD
Ytringsfrihed

De fundamentale
spørgsmål
Er EU demokratisk?
Er EU til gavn for borgerne?

EU og lobbyisterne

Sagt om forbuddet

Ordforklaring

Presseklip

Ringere kvalitet

I mange tilfælde benyttes handelsrestriktionerne til at sælge dårligere kvalitet i EU. I stedet for at tage sig sammen og konkurrere på kvalitet kan producenterne vælge at nedlægge forbud mod de gode udenlandske varer og således tvinge forbrugerne til at købe en ringere kvalitet.

Sydney Pollack og "3 Days of the Condor"

Billedformatet i en biograffilm er ofte bredere i forhold til højden end en traditionel tv-skærm. Det giver problemer, når en film skal vises i fjernsynet. Der er to måder at gøre det på:

  1. Widescreen-versionen viser hele billedet, men udnytter ikke hele tv-skærmen.
  2. Pan/scan-versionen udnytter hele tv-skærmen, men fjerner vigtig billedinformation.

Sydney Pollack og Sammenslutningen af Danske Filminstruktører var så utilfreds med pan/scan-versionerne af widescreen-film, at de gik til retten i et forsøg på at få nedlagt forbud mod visning af film i pan/scan-formatet.
    Selvom Østre Landsret gav instruktørerne medhold i, at filmene bliver kunstnerisk lemlæstet, når de vises på den måde, ville den alligevel ikke forbyde pan/scan-versionerne. Sagen var anlagt, fordi DR havde vist filmen på tv. DR og TV2 har siden forsøgt at leve op til de kunstneriske krav, og de to tv-selskaber har siden vist film i widescreen, når det har været muligt.
    Videobranchen tager ikke sådanne hensyn. De sælger og udlejer stadig film i pan/scan - men for at gøre det endnu værre, så forhindrer de også kræsne forbrugere adgang til udenlandske widescreen-udgaver. Videobranchen udnytter direktivernes forbud til at forhindre konkurrence fra de meget bedre widescreen-udgaver fra USA.
    Udlejning af LaserDisc-udgaven af "3 Days of the Condor" blev forbudt af Nordisk Film, som havde retten til udlejning af filmen i Danmark. Nordisk Film havde udgivet filmen i pan/scan og tillod kun, at deres egen udgave blev udlejet i Danmark. Nu er det også forbudt at sælge LaserDisc-udgaven.

Den forbudte importerede version Den eneste tilladte version - den danske

David Lynch og "Blue Velvet" på dvd

"Blue Velvet" er udgivet i Danmark af Scanbox i en uskarp pan/scan-udgave uden surround-lyd. "Blue Velvet" er udgivet i USA af MGM i en smuk widescreen-udgave med 5.1 kanals surround-lyd. David Lynch har personligt været med til at fremstille den amerikanske dvd-udgave, der inkluderer dokumentarprogrammer og et lille hæfte.
    Scanbox har nedlagt forbud mod import af den amerikanske udgave, så danske forbrugere er tvunget til at købe den uskarpe pan/scan-udgave uden surroundlyd og uden ekstra-materiale.

Sådan ser den amerikanske udgave ud på et moderne tv:

Sådan ser den danske udgave ud på et moderne tv:

Man kan selvfølgelig strække billedet, så det passer til fjernsynet (bvadr), og det ser sådan ud:

Website vedligeholdt af www.laserdisken.dk - kontakt os på tlf. 98 132222 eller hk@samhandeljatak. dk