|
Hovedpunkterne
Der er mange problemer forbundet med EU-Kommissionens importforbud, og der er påpeget flere årsager til, at infosoc-direktivets bestemmelse om importforbud formentlig er ugyldigt. Men det er alt sammen følgevirkninger af EU-Kommissionens egentlige forbrydelse.
Det centrale i sagen - selve forbrydelsen - er EU-Kommissionens manipulation af politikerne og af EF-domstolen, og det kan lokaliseres præcist i følgende forhold:
1: Magtfordrejning
EU-Kommissionen ændrede selvstændigt betydningen af en regel om at forbyde
spredning af piratkopier i EU til et forbud mod fri import fra lande udenfor EU.
2: Vildledning (og manglende anvendelse af proportionalitetsprincippet)
EU-Kommissionen overbeviste EF-domstolen om, at det indre marked ikke kan fungere,
hvis også varer fra lande udenfor EU frit må importeres, selvom det ikke er piratkopier.
(Rent teknisk lykkedes det for EU-Kommissionen at overbevise EF-domstolen om, at anvendelse
af "international konsumption" af spredningsretten vil føre til en opdeling af det indre marked)
EU-Kommissionen har lavet dette nummer for både ophavsretten og varemærkeretten,
og derfor gælder konkurrencebegrænsningerne/importforbuddet for stort set alle varer.
Der er tale om magtfordrejning, når en EU-institution anvender en beføjelse til at varetage et uvedkommende hensyn. Da spedningsretten er indført for at forbyde spredning af piratkopier, er det et uvedkommende hensyn at begrænse konkurrence til fordel for internationale virksomheder.
Proportionalitetsprincippet forpligter EU-institutionerne til blandt flere midler at vælge det middel, der i forhold til borgerne er mindst indgribende. Anvendelse af "International konsumption" kan umuligt føre til en opdeling af det indre marked, og det griber ikke ind i andre forhold.
Da "international konsumption" også er en løsningsmulighed, må EF-domstolen vælge mellem de to løsninger og i den forbindelse iagttage proportionalitetsprincippet.
Hvordan bar EU-Kommissionen sig ad med at gennemføre dette nummer?
Læs afsnittet "Sådan manipulerer EU-kommissionen".
Hvordan kunne EU-Kommissionen finde på at gøre sådan?
Læs afsnittet "EU og lobbyisterne".
|